Jeg var typen der altid kom ekstra meget kødsovs på pastaen fordi jeg freaking elsker det. Og her kan man jo kun ELSKE DUKAN, for nu kan jeg spise kødsovs uden pasta ;)
Dog havde jeg en aubergine der lå og grinte af mig hver gang jeg åbnede køleskabet så det satte jeg en stopper for, og her er resultatet:
PG kødsovs med aubergine "spaghetti"
Først skar jeg auberginen i meget tynde strimler og krydrede dem med peber og olivenolie. Derefter kom jeg dem på en varm pande og lod dem passe sig selv til de var færdige.
Herefter gjorde jeg klar til min fantastiske kødsovs (synes jeg selv)
1 pk hakket okse (300-500 g)
4 skiver kalkunbacon
1 løg
1 tomatpuré
1 dåse flåede tomater m/basilikum
1 dl mælk
peber
halv teske æbleeddike (valgfrit, fungerer fint uden)
Hak løg og bacon og steg i gryden. Når det begynder at tage farve kommes kødet i og brunes af. Når det er brunet af kommes tomatpuré og de flåede tomater i. (her kan man komme lidt vand i dåsetomaten for at få det sidste tomat med og give lidt væde til kødsovsen)
Lad det koge lidt og kom derefter mælk og ønskede krydderier i. Der kan med fordel også bruges friskpresset hvidløg.
Lad stå og simre (gerne under låg) i 10 min. og anret, her med 30 g. revet Cheasy 6% ost som 1 tolereret vare:
- Den er også sat ind under fase 1 + kan bruges på pp-dag, hvor man kun bruger 1 lille løg og 1 spsk tomatpuré, istedet for både tomatpuré og flåede tomater. Både i fase 1 og på pp-dag skal aubergine "spaghettien" også undlades.
- Kan spices op med lidt hvidløg.
VELBEKOMMEN
Ingen kommentarer:
Send en kommentar